Som min første opgave ved min nye ansættelse i Novozymes, havde HC (min gamle chef) lånt mig i 14 dage. Jeg skulle til Indonesien, hvor en margarinefabrik havde lånt noget udstyr til at at fremstille margarine ved hjælp af enzym teknologi.

Jeg havde en rigtig god flyvetur til Singapore, herefter gik turen til Kuala Lumpur, hvor jeg skulle stige på mit sidste fly for at komme til Surabarya. Jeg blev hentet i lufthavnen af en privat chauffør (Angung). Han mødte mig allerede inden jeg var kommet ud af immigrationsgrænsen. Da jeg skulle til at betale mit indrejse visum opdagede jeg, at jeg ikke havde min pung. Den var blevet stjålet imellem Kuala Lumpur og Surabarya. Jeg kontaktede lufthavnspersonalet og bad dem gå ud og kontrollerer min plads for, om jeg skulle have tabt den ved min plads. Men der var ingen pung, så jeg måtte anmelde mit tab til Lost & found i lufthavnen. Jeg skulle så videre til politistationen for der var ingen politistation i lufthavnen. Men først skulle jeg have betalt mit visum, det hjalp Angung mig med, efter ca. 1,5 time og et opkald til Steen hjemme i DK for at stoppe alle mine kort.

Jeg var lidt opblødt af situationen, men Angung tog mig med ud til bilen (Audi A6), der var kraftigt air konditioneret. Vi kørte over til den nærmeste politistation. Her kom jeg til en politikommissær meget hurtigt. Han sad og brokkede sig over at han skulle skrive på engelsk, så jeg tilbød at skrive min egen historie, det gik betydeligt hurtigere og han takkede jeg fik 2 kopier. Vi var relativt hurtigt af sted igen.

Jeg blev indlogeret i en kæmpe lejlighed, der havde havde engen husbestyrerinde. Det var direktørens lejlighed, men han var ikke hjemme søndag, da jeg ankom. Jeg blev hentet af Gabriel Verdi der er Fabrikkens maskinmester, Gabriel er italiener. Han tog mig med ud og spille snooker. Vi fik en snak og han havde aftalt med Laboratoriechefen at han skulle spise aftensmad sammen med os. Jeg blev dog lige tilbudt en omgang fod reflexologi inden vi skulle spise aftensmad, det kunne jeg altså ikke modstå efter den lange flyvetur. Jeg blev kørt over til reflexologi af Angung, han forklarede også hvor lang tid jeg skulle i behandling. Det var bare skønt, jeg var parat til at sove, men jeg skulle jo videre ud og spise med de 2 herrer. Garbriel havde taget sin indonesiske kæreste med til aftensmad. Vi fik friske østers og fisk fra et akvarium, derudover valgte vi selv grønsagerne vi ville have til fisken. Vi talte med kokken, Derefter betalte vi alle råvarerne og gik hen ved et bord og satte os. Efter meget kort tid kom vores råvare på bordet, men tilberedt som vi havde aftalt. Vi kørte hjem igen direkte efter aftensmaden for jeg var meget træt.

Mandag morgen startede kl. 6:30 med morgenmad hos Gabriel og John, der boede på etagen over mig i den samme store boligblok, med udsigt til golfbanens hul 1 +2 til den ene side, hul 7+8 til køkkensiden og drivning rangen fra mit eget værelse. Vi blev hentet af en chauffør kl. 7:00 foran huset. Der var 45 min - 1 times kørsel til fabrikken.

Til toppen

Megasurya Mas havde selv fremstillet noget modeludstyr til brug i deres laboratorium og til forforsøg for processen. De havde imidlertid brug for at få noget basis forståelse for, hvordan man arbejder med enzymer. Det var dette job jeg havde 14 dage til at udfører.

Jeg brugte den første uge på at få deres egen designede modeller til at fungerer lidt mere optimalt. Og tale om den enzymatiske interestrifikation og hvilke parametre man skal være mest opmærksom på.

Vi var færdige på fabrikken kl. ca. 17 og derefter var der ca. 1 times kørsel hjem til lejligheden.

Mandage aften spiste jeg sammen med Gabriel og John igen, vi blev hentet kl. 19 foran huset. Vi var på Koreansk restaurant og spise kogt svinekød pakket ind i blancheret kinakål, det var lidt fersk.

Tirsdag aften havde jeg aftalt med vores indonesiske agent at vi skulle spise sammen, samtidig skulle han give mig lidt US$ som jeg kunne bruge, hvis jeg havde private udgifter. Tirsdag aften var jeg ikke særlig sulten, for jeg havde mødt en bakterie min mave ikke kunne klare. Så det blev en pizza, sammen med Agenterne, de var meget søde og vi fik en rigtig god snak.

Onsdag var direktøren kommet til Surabarya, så han var min aftensmad kompagnon, vi blev kørt hen til en helt ny ejendom, der var meget anonymt udseende. Men på 6. sal var der en high tech restaurant japansk/italiensk inspireret. Jeg fik juice og stegt fisk. Efter middagen gik vi på indkøb i et lokalt supermarked.

Torsdag var jeg på hotel Sheraton Surabarya og spise buffet sammen med Gabriel og hans kæreste. Gabriel havde lyst til at spise brød og det kan man få på Sheratons buffet. Jeg spiste mest sushi, fisk og desserter.

Til toppen

Fredag aften var jeg i indkøbscenteret med direktøren for at spise aftensmad og shoppe lidt fornødenheder til Bromo turen. Det endte med at direktøren betalte alle vores chips og sure drops til turen. Jeg tror han var meget glad for ikke at skulle underholde mig weekenden over.

I Indonesien arbejder man om lørdagen, dog kun til klokken 15. Hos Megasurya Mas har alle t-shirt og cowboybukser på om lørdagen, for det er den afslappede dag. D.v.s. alle fra direktøren til gårdfejeren har t-shirt med firma-logo.

Jeg havde fået lov til at tage fri fra lørdag ved frokosttid for at se lidt af Indonesien mens jeg var dernede. Den italienske maskinmester, Gabriel Verdi, havde foreslået mig at tage ud og se vulkanen Bromo på Jawa. Da jeg ikke havde nogle rejsefæller, spurgte jeg om det var muligt at inviterer de 2 fra laboratoriet med på turen. Dels for at jeg kunne få nogle rejse fæller og dels for at de 2 piger kunne lære hinanden lidt bedre at kende. Direktøren indvilgede i at lade mig tage af sted med de 2 piger og en privat chauffør. Begge piger havde lyst til at tage med til Bromo selv med meget kort frist.

Vi kørte direkte efter frokost lørdag, det tog 3,5 timer at køre op tilden sidste by før vulkanen. Turen var smuk og efterhånden som vi "klatrede" op af bjergene, blev det koldere for at ende på ca. 16 °C. Vi blev indkvarteret på det fineste hotel i byen, i en VIP suite med 3 senge på værelset. Vi skulle op kl. 3 om natten. for kl. 4 blev vi hentet af nogle jeeps for at blive kørt op på et bjerg, for at se solopgang over Bromo vulkanen. Efter ca. 45 jeep tur hen af en slette og op af et bjerg, kom vi op på det bjerg hvorfra vi skulle se morgensolen danse over Bromo. Der var rigtig mange mennesker og de var alle sammen iført den karakteristiske bromo hue. Eftert at vi havde set solopgangen blev vi kørt ned til sletten igen.

Her blev vi sat af og fik en hest hver for at ride op på vulkanen, for man må ikke kører op ad den. Vulkanen står stadig og damper. For foden af Bromo ligger et tempel, templet er var lukket. Oppe på vulkanen var der det fineste syn ned i vulkanens centrum, hvorder stod damp op, med den karakteristiske svovl lugt.

Efter vi havde redet ned til jeepen igen gik turen bhjem til hotellet for at spise morgenmed og klokken var også blevet 8:30. Vi slappede lige af et par timer på værelset inden Angung kørte os hjem til Surabarya igen.Vi kørte igennem de frodige grønsagsmarker ned igen og var hjemme sidst på eftermiddagen.

Anden uge brugte jeg på at iagttage og træne 2 laboratorie medarbejdere til at kunne udfører enzymatisk interestrifikation på egen hånd.

Jeg lavede brainstorming for de 3 medarbejdere, der for fremtiden skulle arbejde med enzymatisk interestrifikation. Den gik ud på at de skulle lære at finde årsagen til at de fik upræcise analyser for deres forsøg. Dels finde årsagen til at fejlene opstod og dels prøve at finde løsningen til at de opstod og derefter at blive i stand til at afhjælpe fejlen. Eller at bede om forbedringer for at få processen til at virke optimalt.

Alt i alt en god oplevelse

Til toppen